"Kære Børn"Ved at læse min Oldefader Chr. Waagepetersens Optegnelser
i en gammel Bibel er jeg kommet paa den Tanke, at det maaske kan have sin interesse for Jer, om jeg nedskrev mine Minder og førte en Slags Dagbog. Jeg har i et andet Collegiehæfte afskrevet ovennævnte Dagbog og agter at tilføje, hvad jeg gennem mine Forældre ved om de enkelte Personer. I denne Bog vil jeg kun skildre min nærmeste Slægt, mit Barndomshjem, som netop i disse Dage bliver opløst og de Begivenheder, som jeg dels har afskrevet, dels vil komme til at gennemleve. Det har hidtil – Gud Ske Lov – kun været smaa Begivenheder – hvad Fremtiden vil bringe, ved man jo ikke, men de smaa Hændelser kaster jo ofte et ligesaa klart Skær over Personer, Tilstand og Forhold som de store. Jeg haaber derfor at Bogen, naar Aar er gaaet, kan have nogen interesse. Kjøbenhavn Slagelsegade 3 II, den 30. Decbr. 1922. J. Waagepetersen, Kaptajn, Chef for 15’ B 4’K. Min Faders fulde Navn var: Christian Herman Gaston Waagepetersen, han var født den 21. April 1849 og døde den 5 Septbr 1922. Han var adoptivsøn af Captain Lorentz Ludvig Mozart Waagepetersen 22/10 1813 – 25/2 1885 og Hustru Charlotte Caroline Mathilde Schram 18/5 1814 – 28/4 1898. Hans virkelige Moder hed Alice Tutein og hans virkelige Fader Johannes Møller. Da jeg var Dreng paa ca. 16 Aar kaldte min Fader en Gang min Broder Harald og mig ind til sig i sin Stue og sagde, at da Harald skulde ud i Verden blandt Fremmede Mennesker (til Horsens), vilde han fortælle os om sin Fødsel, for at vi kunne være kendt dermed, hvis fremmede, taktløse Mennesker skulde tale derom. Hans Moder Alice Tutein, født 15/8-1829 død 8/10-1899 i Lausanne, som vi altid kaldte Gudmoder, var en Datter af Godsejer, Hofjægermester Tutein til Marienborg paa Møen. Han var en meget dygtig Landmand og en af Landets mest ansete Mænd. Slægten stammer fra Frankrig. Han var en stor Matematiker og meget interesseret i fysiske Experimenter, men men vistnok noget af en Hustyran og Særling. Han skal have boet i et lille Havehus for sig selv, optaget fa sit eget Arbejde og sine egne Tanker, afsondret fra Kone og Børn. Han skal for øvrigt have behandlet Familien med stor Strænghed, derfor nærede hans paarørende mest Frygt for ham, selv om de ogsaa respekterede hans Dygtighed. Min Gudmoder voksede saaledes op paa en stor Gaard, afsondret fra Verden, som det var de tiders Skik, samen med sine to omtrent jævnaldrende Søstre Adelgunde (senere gift med Grev Luckner) og Emmy (senere gift med Biskop Monrad) og flere Brødre, hvoraf Ferdinand (senere Ejer af Høgholt) og Eckard (senere Ejer af Frenderup Gd død i Birkerød Jan. 1923). Moderen maa have været temmelig forkuet af Faderen og det siger sig selv, at hans Optræden over Børnene ikke kan kaldes pædagogisk, og at Familielivet maa have været alt andet end harmonisk. Det siges, at socialisten A.C. Meyer er en søn af et uægte Barn avlet af den gamle Tutein med en Malkepige. Da min Gudmoder var blevet 16-17 Aar gammel maa hun efter Billederne at dømme have været meget smuk med et Paar dejlige Øjne og et dejligt mørkt Haar. Forældrene fik da en Forlovelse i Stand mellem hende og en ung Mand af Familien, Alexander Brun og da hun jo stod i den første skønne Ungdom besluttede de at lade hende male, velsagtens for at forære Billedet til hendes Forlovede. De fik derfor en Kunstmaler ved Navn Johannes Møller ud paa Marienborg. Han var en berømt Miniaturemaler, der bl.A. har malet fortrinlige Billeder af Christian VIII og af det engelske Kongehus. Da han kom til Marienborg i Someren 1848 var han gift og havde Kone og Børn i Kjøbenhavn. Denne Johannes Møller forførte den unge Pige og Resultatet blev en Søn, som fødtes 21/4 1849. (Gudmoder hævder i sine Breve, at Fader blev født 23/4). Da min Gudmoder erkendte sin Tilstand, eller snarere, da hendes Moder opdagede, hvordan det var fat, holdt hun det hemmeligt for sin Mand og fik i Huj og Hast sin Datter gift med Brun. Men snart blev Skandalen aabenbar, Ægteskabet blev opløst, min Fader sat i Pleje hos en Lærer paa Landet og Gudmoder sendt over til en Pastor Fog, Skjold Præstegaard, ved Horsens. Fru Emmy Fog var en Tante til Gudmoder. Min Fader blev derpaa døbt med Navnet Christian Hansen og efter nogen Tid rejste den tuteinske Familie til Schweitz. Her traf Gudmoder Mr. Cookney (f. 23/5 -1795, d. Maj eller Juni 1871) som følte sig tiltrukket af denne unge skønne Kvinde, som saa smukt bar den Skæbne, der havde ramt hende. Han giftede sig derpaa med hende og de levede mange Aar paa deres Villa Mount Olivet ved Lausanne. (Om Mr. Cookney se senere). Da Gudmoder nu var blevet gift forlangte hun at faa sin Søn til sig; han var i sin Tid taget bort fra hende mod hendes Vilje, eller i hvert Fald uden hendes Vidende og skønt han nu var adopteret af Mozart Waagepetersen mente hun sig i sin Ret til at faa sit Barn tilbage, da hun aldrig havde bifaldet, at han var blevet bortadopteret. Men min Bedstefader (M.W.) holdt fast paa sin Ret, det kom til en Proces (tvivlsomst bemærker Chr.W?), som gik min Gudmoder imod. Han skal have truet med at forlade Danmark med Hus og Hjem og Barn, hvis Gudmoder ikke gav efter. (Om det følgende kapitel har JW senere bemærket, at det ikke passer) Fader hævdede overfor os, at Gudmoder var ganske uvidende om den slags forhold, da hun indlod sig med Johannes Møller og at hun – ukendt med Verden – ogsaa mente, at et Giftermaal med en anden Mand var Tilraadeligt i den Tilstand, hvori hun var; om Fader havde Ret heri lyder jo næsten utroligt, men vi maa jo huske paa, de Tidens unge Piger var Nipsgenstande og Stuepynt uden det Kendskab til Livet som vor Ungdom har. Men har hun dengang syndet og ikke kendt Forskel paa Ret og Uret, saa blev hun netop i sjælden Grad lutret og udviklet af sin Ulykke. Om hun end tabte sin Proces, saa gav hun dog aldrig slip paa Fader. Da Fader var blevet 20 Aar gammel blev han sendt til Paris for, intetanende, at træffe sin Moder. Deres Sind og Sjæl skal i den Grad have passet sammen, at Fader følte det som den naturligste Ting af Verden at være sammen med denne ham ellers fremmede Dame. – En Aften gav hun ham et Brev med op paa hans Hotelværelse, i dette forklarede hun ham om det Baand, der bandt dem sammen. Senere da hun boede i sin Ensomhed som Enke i Schweiz, sendte hun os Børn de dejligste Gaver til Jul og Moder en Kasse schweizisk Konfekt, hvoraf vi gerne fik den største Part. I 1898, da Bedstemoder (M.W.) var død, besøgte hun os og boede hos os i Rosenvænget. Hun maa dengang have været omkring 67 Aar gammel. Hun var en statelig og meget livlig Dame, det var tydeligt at se, at Livets Modgang og de mange Aars Ensomhed ikke havde kuet hendes livlige, tuteinske Humør. Jeg husker, at da hun efter Aftensmaden den første Aften havde faaet tændt sin Cigar, hun røg altid stærke Havannacigarer, spurgte hun os Børn: Naa! Hvad synes I saa om mig? Troede I at jeg saa saadan ud? Jeg mindes, at jeg uden at kende noget til Forholdet mellem hende og Fader svarede: ”Nej, jeg troede du var ligesom Tanten med Æskerne i David Copperfield”. Faa Aar efter dette Besøg døde hun [det gjorde hun allerede 8.10. samme år, avk] og blev begravet paa Kirkegaarden i Lausanne. Det af Johannes Møller malede Billede var i mange Aar borte, man troede, at den gamle Tutein havde ødelagt det, men efter hans Død blev det fundet i hans Skrivebordsskuffe og kom maaske gennem Gudmoder i Faders Besiddelse – Nu er det ved Lodtrækning tilfaldet min Broder Sven. Grunden til den Strid, der kort efter Faders Fødsel stod om hans Person, maa søges dels i den Omstændighed, at han sikkert har været et ualmindeligt smukt Barn, dels den at mine Bedsteforældre strax havde fattet en inderlig Godhed for ham; de blev gift i 1842 og var endnu 8 Aar efter Brylluppet barnløse, de boede i Slægtens gamle Gaard i Store Strandstræde, nu Papirfabrikkens Ejendom. Bedstefader døde et Par Aar efter jeg var født (1882 avk), saa jeg har aldeles ingen Erindring om ham. Han var en fin kultiveret Mand og nævnes af mange som en gennemført Gentleman, men med en Del af Degenerationens Kendetegn ved sig. Som ung blev han Lieutenant i Kongens Livjægerkorps og avancerede senere til Kaptajn, og denne Virksomhed havde hans største Interesse, men Faderen ønskede at han skulde være Handelsmand og lod ham uddanne i Udlandet, bl.a. Rejste han som Supercargo til Rio de Janeiro og hjembragte herfra en pragtfuld Samling Insekter, som Fader senere skænkede til N. Zahles Skole. Ved Faderens tidlige Død i 1840 overtog han Vinforretningen, som dengang var en af de mest ansete i Landet. Men efterhaanden sygnede den hen og i 70’erne blev den solgt tilligemed Rosendal og Ejendommen i Store Strandstræde. Derpaa flyttede han hen paa Dosseringen og et Par Aar før sin Død flyttede han og Bedstemoder sammen med mine Forældre ud paa Strandvej No. 90, hvor de hver havde et Par Stuer til deres Raadighed. Han var ligesom sin Fader en stor Elsker af Musik. Han ejede en fortrinlig Violin, en Stradivarius, som han havde arvet efter sin Onkel August Petersen, men da det begyndte at knibe for ham, solgte han den, vistnok for 25.000 Kr. Den ejes nu af Fru Frida Schytte-Kaulbach (München). (1871-1948, da. Violinist, international karriere). Hans Klædedragt var beskeden, han gik aldrig med Smykker. Kun med en kostbar Snustobaksdaase af Guld, som Sven nu har faaet. Stiv og indesluttet indgød han de unge en dyb Respekt skønt han dog aldrig straffede eller skændte. Han tragtede aldrig efter jordisk Vinding og var meget godgørende mod sine Kones uformuende Familie. Svogeren Schram, der var Direktør for de sjællandske Jernbaner, boede i øverste etage i Rosendal. Dette gav Anledning til ondsindede og sikkert ganske grundløse Rygter om Forholdet mellem ham og Fru Schram født Høi. Forholdet mellem ham og Bedstemoder har vistnok været af en ejendommelig Art. Hun var jo efter hvad man kan se af Billederne en meget stor Skønhed. Med et sydlandsk Ydre og et sydlandsk Temperament, noget heftig af Sind, men fuld af Varme og Hengivenhed for den eller dem, hun holdt af. [Hun var født på de vestindiske øer - og gad vide om hun havde akrikansk blod i årerne?] Forholdet mellem dem kølnedes ret tidligt. Noget sikkert om dette Punkt ved jeg ikke, - Fader mælede aldrig et Ord derom – men det er jo ikke umuligt, at Bedstefader med sin fine, rolige og milde Karakter ikke følte tilstrækkelig Harmoni med sin noget heftigere Ægtefælle. Moder har fortalt mig at, denne Kølighed indtraadte pludselig som af en ydre Aarsag. ”… Kort efter at have adopteret Fader flyttede de gamle ud paa Østerbro i Rosendal. Huset kendes jo bedst fra Købkes Maleri af ”En Sommermorgen paa Østerbro”. Det er ogsaa afbildet paa en Vase af Kjöbh. Porcellæn, som bedstefader fik til sit Sølvbryllup af Livjægernes Officerskorps (nu hos Knud - en bror). Rosendal laa midt for Sortedam Søen (Nej nærmest ved det nuværende Slagelsesgade, men med den bedste udsigt avk) og blev købt af kattuntrykker Tutein, almindelig kaldet Marquisén (Min tipoldefader). Det maa have haft et fornemt gammelt Præg. I Salen, der vendte ud mod Sortedam Søen fandtes et smukt Loft dekoreret med allegoriske Figurer, vistnok forestillende Stjernebillederne og over de 3 (4?) Døre andre allegoriske Figurer. I Stueetagen fandtes et Speil, der var dekoreret af Lorenz Frölich med smaa Amoriner - nu paa Kunstindustrimuseet. Husets Vandforsyning var ordnet paa en efter vore Begreber uheldig maade. Der var nemlig ingen Brønd, hvilket vilde have givet det sundeste Drikkevand, men der fandtes en Vandledning af Træ, som ledte Vand fra den højtliggende Lundehussø ind til en stor Træbeholder, der stod paa et Stillads i Gaarden, hvorfra det kunde løbe ned i et Vandtrug nedenfor. Drikkevand til Bordet blev ganske vist filtreret i et Filter, men mange har sikkert slukket deres Tørst med det urene Vand. Haven rummede dog den største Interesse. Den strakte sig som en smal Strimmel over det nuværende Rosendalsgade - Slagelsegade - Rosenvængets Allé og Rosenvænge til Strandboulevarden dengang Strandstien. Endnu paa min Faders Tid kunde man finde Kanonkugler fra Englændernes Bombardement i 1807. Haven var skilt fra Strandpromenaden ved en dyb Muddergrøft og udenfor Promenaden laa den flade Strand, thi Frihavnen blev først dannet i 1890erne. I Grøften fandt man, da Fader var Barn, Skelettet af en Englænder - Metaldele, Messingknapper og Ur var endnu bevarede og angav Mandens Oprindelse fra Kampene i 1807. Faders Legekammerater var Familien Schrams Børn: Henriette og Emma, senere knyttet til Frk. Zahles Skole, Jutta, senere gift med grosserer Chr. E. Rathe, Erik, senere Forfatter og Thyge, senere Konsul i Le Havre. I disse Omgivelser havde Fader sine første Aar og nød som det spøgende er blevet sagt, den mest uhensigtsmæssige Opdragelse som man kunde tænke sig. Han blev over al Beskrivelse forkælet og fik hvad han ønskede. Flittig blev han derfor ikke, thi han blev hjulpet i alle Fag, men naar han alligevel blev den som han blev, laa det i, at alt blev givet i den reneste Kærlighed og ud fra de ædleste og smukkeste Motiver. … Endelig lykkedes det dog at faa Eksamen og kort efter den 22. Maj 1878 stod deres Bryllup. De boede først i Frederiksborggade, først i een derpaa i en anden Lejlighed. Vistnok i 1884 flyttede de ud paa Strandvejen i Nr. 90—det gamle Nøjsomhed—herfra flyttede de vistnok i 1891 til Rosenvængets Sideallé 6—en villa som Fader købte for 35.000 Kr. og lod ombygge stærkt. I 1920 solgte Fader villaen for 86.000 kr. og flyttede hen i Carl Johansgade 1 II hvor begge de gamle døde. |
Just Waagepetersens brev 1922Optegnelser Just Waagepetersen om Møbler Billeder mm. 26.1.1930
Min Stue. Mit Skrivebord Mahoni med to Sideskabe forneden og to Sideopsatser for oven malet paa Helsteds Portræt af Fader. Bordet skal oprindelig have tilhørt den østrigske Gesandt i Kjøbenhavn, som lod det sælge ved Auktion, da han i 1864 maatte forlade Landet. Det blev købt af Faders Granonkel Oberstløjtnant August Frederik Petersen. Ved hans Død i 1875 fik Fader det og havde det altid som sit Skrivebord. Der stod altid i Faders Tid ligesom nu to antikke Bronzebuster en paa hver Side, og to Sølvlysestager. Efter Faders Død 1922 fik jeg det. Det vurderes i 1922 til 120 Kr. Bordet foran Sofaen i min Stue. Mahogni empire med to klapper to skuffer, en bred citron-(birke-pære?) træs kant i Pladen og lignende Indlægning paa Siderne. Det skal efter Faders sigende have tilhørt den Familie Tutein, der ejede Rosendal og gik med Ejendommen i 1856 over til min Bedstefader. Paa Vurderingslisten over Møbler, som dengang fulgte med i Kjøbet nævnes et Mahogni Divanbord til 8 Rd. Det er muligt at det er det der er nævnt. Fra Bedstefader gik det til Fader og stod altid foran Sofaen i hans Stue. Da Faders Stue var det mest benyttede Opholdsrum i Huset, blev dette Bord det, hvorom Familien altid samledes. Fra Fader gik det til mig i 1922 – det vurderedes da til 200 Kr. Mahogni Bogskab empire i to Dele, for enden Skuffe og Skab. Har tilhørt Bedstefader, som i Skabet forneden i den ene Side havde en pragtfuld Samling af Insekter, som han selv havde samlet sig under sit Ophold i Rio i sin Ungdom. I min Barndom har jeg ofte set paa de dejlige Sommerfugle og Insekter, der var anbragt i Skuffer. Da Fader flyttede fra Villaen i Rosenvænget i 1920 skænkede han Samlingen til Zahles Skole og lod Skufferne tage ud for at faa Plads til Bøger. Jeg arvede det fra Fader. Chatol Mahogni i to Dele, for oven 3 Skabe – Citrontærsindlægning. Det stod i Faders Garderobe og brugtes til Opbevaring af hans Linned og Uldtøj – et godt Bevis paa den Overflod af gode gamle Møbler, som de havde. I midterskabet foroven stod Faders store Bjørneskindshue. Da jeg blev gift i 1911 fik jeg det efter at det først havde faaet en haardt tiltrængt Oppudsning. Ved denne Lejlighed blev de smaa Gallerier sat paa. Lænestol i Mahogni Chr. VIII stammer fra Bedstefader, som havde 4 af den Slags. Den ene gav Moder og Fader til Viggo Middelboe – uvist hvorfor, maaske Pladshensyn – de tre andre stod i Faders Stue.1 er nu hos Else og Poul Hyllested. hos Sven W. 1 stor Lænestol Læderbetræk 1 Sofa – ’ – 3 Mahogni Armstole -’ – Stammer alle fra Cecils og mit Udstyr. 1 Skrivebordsstol Mahogni Empire indlagt i Ryggen rødt Lædersæde købte Fader og Moder som Erstatning for en mindre smuk moderne Stol. – Kom ved Arv i 1922 til mig. Malerier W. Bendz: Etatsraad Chr. Waagepetersen med Hustru og 2 Børn. Malt 1830. Børnene er Fritz Waagepetersen – staaende mellem Faderens Ben – senere Oberstløjtnant f. 1824. Og Waldemar Haydn paa Moderens Arm f. 21/7 1828 + 24/10 1864. Fader har altid hævdet at Barnet paa Moderens Arm skulde være August Bethoven, men han blev først født 1833, det kan altsaa ikke være ham. Det maa enten være Louise Juliane Albertine f. 1826 eller Waldemar Haydn f. 1828. Da det snarere ser ud til at være et to Aars Barn end et fire Aars Barn maa det altsaa være Waldemar Haydn. Billedet forestiller antagelig en Stue i Familiens Gaard i St. Strandstræde, nu Papirfabrikkens Ejendom. Jeg opfatter det som en Eftermiddagsscene. Faderen sidder ved sit Skrivebord med sin Cigar. Den lille skal sove til Middag og bliver nu af Moderen baaret ned for at sige Godnat, Hunden under Skrivebordet hed Carry. Moderen med Barnet skal være stærkt fortegnet. Hun var efter Faderes sigende en lille Dame, men her er hun unaturlig høj. Grunden er den, at Moderen ikke kunde staa saa længe Model med Barnet paa Armen. Derfor maatte den ældste Søn Mozart – den Gang 17 Aar – min Bedstefader - staa Model i Moderens Kjole med en Pude paa Armen. Paa Væggen over Skrivebordet de to Juelske Portrætter af hans Forældre Kapt. Lorenz Petersen og Hustru f. Worm, desuden Frederik VI og Napoleon. Chr. W. var en stor Beundrer af Fred. VI, hvad hans Dagbog tydeligt nok vidner om. Paa Chiffonnieren en Buste af Faderen Lorenz Petersen. Bemærk paa Skrivebordet Kløpinden og Frøen i Glasset, der gjorde Tjeneste som Barometer. Naar Frøen Svømmede rundt i Overfladen af Vandet blev det godt Vejr, naar den laa neden ved Bunden blev det daarligt Vejr. (28/1-30) Jens Juel. Portræt af Vinhandler, Kaptajn Lorenz Petersen og Do. af Sophia Magdalene f. Worm. Disse tre Billeder er naturligvis gaaet fra Oldefader gennem Bedstefader og Fader og er nu kommet til mig. De har nu fulgtes ad i 100 Aar. Gid de maa følges ad i Familien i mange Aar – de er Pragtstykker. Bendz’ Maleri er omtalt flere Steder i Litteraturen. Ukendt Billede af et Taarn med Storkerede og en flyvende Stork. Da bedstefader som ung boede i Frankfurt hos Konsul Freinsheim skal han have boet overfor dette Taarn og skal have købt Billedet af en fattig Kunstner, der falbød det. Da jeg i Januar 1921 rejste gennem Tyskland til Schweitz overnattede jeg i Frankurt og spadserede om Aftenen i Byens Gader. Ganske uventet stødte jeg paa et gammelt Taarn paa en aaben Plads. Taarnet var en Levning af Byens gamle Befæstning og lignede det her afbillede. Det hed Esschenheimer Thor. Jeg antager derfor Billedet forestiller dette Taarn. Juel Landskab, jysk, stammer formodentlig fra Bedstefader W. Jensen to blomsterbilleder. Det mindste stammer fra Morfader Thune, det største fra O. E. Adolph formodentlig fra hans Forældre. Ukendt to smaa Landskaber, det ene vistnok Søllerød –fra det Adolphske Hjem. Ukendt En Scene med Cratere, et med en Munk og et Maanelandskab ogsaa Adolphske. Kjeldrup Hulvej i en Skov med Sø i Baggrunden ogsaa Adolphsk. Cecil Adolph. Gammel Mand med Skæg – Elevarbejde fra Kunstakademiet. Cecil En lille farvelagt Blyantstegning. Det er et Julekort som Cecil sendte mig endnu før vi blev forlovede vistnok til Julen 1909. – Der staar en Julehilsen paa selve Kortet. Jeg indrammede det selv i Cigarkassetræ. Cecil. Blyantstegning af O.E. Adolph 15/12-1904. Det er et glimrende Portræt. Jeg synes at Svigerfaders ikke alt for store Glæde over at blive afbildet er glimrende aftegnet. Lille cirkelrundt Kobberstik i Firkantet Ramme af Christian Waagepetersen. Lithografier af Christian Waagepetersen, Cecils bedstefader J. Adolph. Kobberstik Winaslaus Coetinger købt af mig. Relief: Lucca della Rabbia. Kordrenge fra Florenz. Bryllupsgave fra Moster Mine og Otto Thune Jacobsen. Andre Ting 2 Fotografirammer paa mit Skrivebord – Mahogni med Indlægning i lyst Træ og den ene tillige i Perlemor. De er tegnet af Cecil. 2 Sølvstager Chr. VIII mærket paa Foden –M.W skal formodentlig sige Mozart eller Mathilde Waagepetersen formodentlig en Gave til Bedstefader fra Bedstemoder. Wegner: Sølvstatuette forestillende Tambourmajoren i Livgarden, mærket 1878-22. Maj 1903. En Sølvbryllupsgave fra Moder til Fader. I gamle Dage brugte Officererne ægte Sølvbroderier paa deres Uniformer (nu kun Nikkel). Naar Broderierne blev gamle blev de sprættet af og gemt, da Fader gik ud af Garden i 1901 fyldte de gamle anløbne Sølvstriber mm en hel Skuffe. Ved Sølvbrylluppet samlede Moder det hele, lagde selv lidt Sølv til og bad Kunstneren, Oberstløjtnant Wegener, der selv havde staaet i Garden om at lave en Statuette. Det er Oprindelsen. Han valgte at afbilde Tambourmajoren, den pragtfulde gamle Abel. Abel var dog betydelig mere omfangsrig end her gengivet. Jeg mener at have set ham senere som Portner paa Amalienborg hos Prins Christian – senere Christian X. I sit røde Portnerliberi saa han ganske imponerende ud. Oberst Wegener skal have haft en del vanskeligheder med at forme den arm, der holder Staven og med at give Bjørneskindshusen et passende Omfang – den er gjort lidt for lille, da den ellers vilde syne for stærkt. Figuren var oprindelig occyderet, men det blev snart pudset af. To Bronzebuster Apollo og vist nok Menelaos – Gave fra Moder til Fader i Forlovelsestiden. De har saa længe jeg kan huske altid staaet paa Skrivebordet. Vildsvinet fra Florenz – Brevpasser i –Alabast. Gave fra Moder da vi blev gift. Da vi kom ind i vort nye Hjem i Carl Johansgade 15 paa Bryllupsaftenen stod den paa mit Skrivebord – Det var fordi jeg holdt meget af den, den stod ellers i Moderes Dagligstue. Bronzelampe Gammel Bronzelysestage – occyderet og forgyldt – fransk Arbejde. Købt af Cecil og mig for 100 Kr. Messing Treben Visitkortskaal tidligere vistnok et Røgelseskar. Julegave fra Fader og Moder til mig vistnok 1909. Messingspand med Laag Papirkurv – vistnok hollandsk Arbejde. Gave fra Fader og Morder til mig. Lille sort Stueur – fra det Adolphske Hjem. Thorvaldsen Dagen og Natten. Hang i Verandaen i Rosenvænget og var indrammet i et Par mørkbejtsede, udskaarne Rammer med Løvværk, vistnok udskaaret af Fader i den første Tid af deres Ægteskab. De har formodentlig skaffet de gamle Glæde en gang i 80’erne, men da Cecil og jeg fik dem i 1920 – da Fader og Moder flyttede fra Villaen i Rosenvænget – pillede vi ubarmhjertelig Rammerne af. Thorvaldsen: Danserinden. Statuete i Bisquit. Gave fra Fader til Moder. Stod altid paa Moders Skrivebord. Hyrdedrengen stod i Dagligstuen. Krystallysekrone med matte Draaber. Gave fra Fader og Moder til vort Bryllup. Dagligstue Møbler Chatol af Birke- eller Pæretræ Med Skab foroven og Galerier. Stammer fra Bedstefader W Som skal have ladet det lave af et Pæretræ, som stod i Rosendals Have – det er dog vistnok temmelig usikkert. Da Bedstefader i sine sidste Aar maatte indskrænke sig, gav han (eller solgte det meget billigt) til deres gamle Selskabsdame, Frøken Johanne Hutzen, som havde det i mange Aar i sin lille Lejlighed i Collinsgade. Men hun kunde aldrig faa sine Penge til at slaa til og navnlig i Krigens Dyrtid kneb det stærkt for hende. Saa købte Fader det af hende for 400 Kr. uden at hun der allerede gik noget i Barndom blev særlig glad for det. Saa arvede vi det efter Fader og Moder. Det var meget medtaget af Tidens Tand. Poleringen var helt slidt af. Vi lod det pudse op for 400 Kr., satte de smaa Gallerier paa som var forsvundet og erstattede Spejlet i Døren i Skabets Forrum med en Træplade. Denne Plade er derfor heller ikke af samme Træ som selve Skabet. Cecils Skrivebord og Bogskab af Mahogni er tegnet af Cecil selv og lavet af C.B. Hansen. Cecils Sybord Lyst Mahogni med Indlægning af Citrontræ og Perlemor har ogsaa sin Historie. Cecil tegnede Pladen det første Aar vi var gift, til dels efter Motiver fra gamle Møbler paa Rosenborg. Saa fik vi Pladen lavet hos en dygtig Snedker og sat paa et Bord hos en Anden, der var Idiot – rent ud sagt. Bordet havde tykke, klodsede drejede moderne Ben og Kassen var for høj. Saa fik vi fat paa en anden Snedker som lavede Bordet som det nu er til vore fulde Tilfredshed, dog først med Ben der var lidt for tynde. Samme Snedker lavede ogsaa en Hylde til Fotografier i samme Stil. Den var ogsaa tegnet af Cecil. Dragkisten af Mahogni med Indlægning og fire Skuffer stammer fra Grannys Hjem i Skotland. Sofaen i Rokoko er ogsaa fra Grannys Hjem, den er meget gammel og fin. To smaa Mahognistole ligeledes fra Granny. Ibentræs Bord med indlagt Plade i Elfenben og Ditto Skab eller Kasse stammer fra Gudmoder, Fru Cookney i Lausanne altsaa fra Faders Moder. Det er vistnok italiensk Arbejde. Benene er kun af farvet Træ og efter min Mening temmelig uskønne. Det sorte Bord som Kassen egentlig skal staa paa er for Tiden paa Loftet. De to polstrede Lænestole blev købt til vores Udstyr. Et lille orientalsk sekskantet Bord og en orientalsk Bronzelampe var det første som Cecil købte til vores Udstyr. Da Regningen blev præsenteret Svigerfaderen vakte den stor Opstandelse, Cecil havde nær ikke faaet Lov til at administrere Udstyrspengene efter det Indkøb. Malerier i Dagligstuen Guigon: Lac Liason ogsaa kaldet Schweitzerbilledet, stammer fra Gudmor i Schweitz. Gudmoder har vist oprindelig købt det som Gave til sin Fader, Hofjægermester Tutein paa Marienborg. Ada Tutein siger, at hun har set det hænge i Spisestuen paa Marienborg. Ved den Gamles Død er Billedet saa kommet til Mont Olivet (Gudmoders Villa i Lausanne). Da Gudmoder døde rejste Fader og Moder derned for at ordne Boet. De udtog de Ting, som de helst vilde have og sendte dem hjem. Resten af de mange Kunstgenstande blev givet i Kommission til (en) Kunsthandler. Da de var kommet Hjem fik de Brev om, at de fleste – de bedste af Sagerne var solgt for en Slik. Fader protesterede, men vistnok forgæves; han maatte nøjes med at tage de daarligste Billeder hjem, hvis ikke ogsaa de skulde sælges til Spotpris. Schweitzerbilleder hører dog vistnok til de Ting, som de straks udtog og sendte hjem. Det hang mange Aar over Sofaen i Moders Dagligstue i Rosenvænget og tog sig glimrende ud. Da Moder og Fader flyttede fra Villaen i Rosenvænget vilde de have givet det til os, fordi vi havde Plads, men det modsatte Sven sig; der maatte ikke deles ud af det gamle Hjem før det hele skulde opløses. Det var jo ogsaa meget rimeligt, om end det ærgrede mig lidt. Billedet er malet med Asfalt Farver og vistnok ikke meget holdbart. Carrache: Evangelisten stammer fra Mont Olivet, vistnok fra sidste Sending. |
Bornholmernes Mads
|
Webredaktør og forfatter: Ann Vibeke Knudsen [email protected] |