Rosendal - et eventyrligt landsted på østsiden af søerne i København
Christian Købkes maleri fra 1836 ”Parti af Østerbro i Morgenbelysning”. Ejendommen Rosendal ligger centralt i billedet, med facaden overfor Sortedamssøen. Der er et leben mellem bygningen og søen af gående og kørende mennesker, hestekøretøjer på vej ind til byen - og allerforrest den store runde vandpumpe.Købkes maleri fra 1836 befinder sig p Statens Museum for Kunst og klassificeret som et værk af Enestående National Betydning.
Alice Tuteins søn, der blev tvangsbortadopteret af hedes far, blev adopteret af det banløse ægtepar Mozart og Mathilde Waagepetersen.
Mozart Waagepetersen købte Rosendal af grosserer Friederich Tuteins arvinger i 1857. Familien Tutein kendte ham, som antydet herover, på anden vis. Det er en anden - og central historie i denne fortælling! Mozart Waagepetersen boede på landstedet til sin død. Det blev revet ned ca. 1890 og på det sted blev den nuværende beboelsesejendom, Østerbrogade 60, opført. |
Rosendals historie
I sidste halvdel af 1700-tallet havde den driftige forretningsmand, etatsråd Reinhard Iselin, sin gård Rosenvenge på området mellem Sortedamssøen og Øresund og den afløstes senere af landstedet Rosendal og det tilhørende Rosenengen øst derfor. Alle disse ejendomme købtes af hofvinhandler og kaptajn i livjægerkorpset Mozart Waagepetersen og året efter begyndte han en udstykning til byggegrunde. En forudsætning for projektet var dog ophævelsen af Magistratens forkøbsret til Rosenengen, hvilken han fik indhentet, ligesom han af kammerherre P. H. Classen og Det Classenske Fideicommis fik overdraget den frie dispositionsret til to arvefæster. Det ene arvefæste, som kaldtes "Jordstrimmelen", omfattede 4.060 kvadratalen og skilte Rosenengen fra Strandpromenaden (nuv. Strandboulevarden). |
Østerbrogade omkring 1800, efter stik i Kobberstikssamlingen. Yderst til venstre gartner Danckerts have ved Sortedamssøen. Dernæst møllen, som lå ved Trianglen. Rosendal med den karakteristiske gavlkvist. Derefter ”Dalen” - den lange, lavtliggende bygning, Det hvide Hus (som senere har fået en frontespice) og Citadelsvejen til højre. Det er Sortedamssøen til venstre bag gelænderet. Julie Sødring fortæller i sine erindringer om, hvordan Østerbros mølle brændte ned uden nogen forsøgte at slukke ilden. Brandmandskabet havde været på en anden opgave og efterfølgende styrkede de sig ovenpå den. Da brandmandskabet endelig nåede frem var der kun aske tilbage. Efter Før og Nu 1922 og 1923, s. 74.
Rosendal var på det tidspunkt (før 1856) ejet af familien Tutein - Alice Tuteins bedstefar. |
C. Købkes skitse til maleriet herover.
|
Kort over København, 1850. Kilde ..
Just Waagepetersens erindringer om Rosendal og sin bedstefar:
”… Kort efter at have adopteret Fader flyttede de gamle ud paa Østerbro i Rosendal. Huset kendes jo bedst fra Købkes Maleri af ”En Somermorgen paa Østerbro”. Det er ogsaa afbildet paa en Vase af Kjöbh. Porcellæn, som bedstefader fik til sit Sølvbryllup af Livjægernes Officerskorps (nu hos Knud - en bror). Rosendal laa midt for Sortedam (Nej nærmest ved det nuværende Slagelsesgade) søen og blev købt af kattuntrykker Tutein, almindelig kaldet Marquisén (Min tipoldefader). Det maa have haft et fornemt gammelt Præg. I Salen, der vendte ud mod Sortedam Søen fandtes et smukt Loft dekoreret med allegoriske Figurer vistnok forestillende Stjernebillederne og over de 3 (4?) Døre andre allegoriske Figurer. I Stueetagen fandtes et Speil, der var dekoreret af Lorenz Frölich med smaa Amoriner—nu paa Kunstindustrimuseet. Husets Vandforsyning var ordnet paa en efter vore Begreber uheldig maade. Der var nemlig ingen Brønd, hvilket vilde have givet det sundeste Drikkevand, men der fandtes en Vandledning af Træ, som ledte Vand fra den højtliggende Lundehussø ind til en stor Træbeholder, der stod paa et Stillads i Gaarden, hvorfra det kunde løbe ned i et Vandtrug nedenfor. Drikkevand til Bordet blev ganske vist filtreret i et Filter, men mange har sikkert slukket deres Tørst med det urene Vand. Havne rummede dog den største Interesse. Den strakte sig som en smal Strimmel over det nuværende Rosendalsgade - Slagelsegade - Rosenvængets Allé og Rosenvænge til Strandboulevarden dengang Strandstien. Endnu paa min Faders Tid kunde man finde Kanonkugler fra Englændernes Bombardement i 1807. Haven var skilt fra Strandpromenaden ved en dyb Muddergrøft og udenfor Promenaden laa den flade Strand, thi Frihavnen blev først dannet i 1890erne. I Grøften fandt man, da Fader var Barn, Skelettet af en Englænder - Metaldele, Messingknapper og Ur var endnu bevarede og angav Mandens Oprindelse fra Kampene i 1807. |
Faders Legekammerater var Familien Schrams Børn: Henriette og Emma, senere knyttet til Frk. Zahles Skole, Jutta, senere gift med grosserer Chr. E. Rathe, Erik, senere Forfatter og Thyge, senere Konsul i Le Havre.
I disse Omgivelser havde Fader sine første Aar og nød som det spøgende er blevet sagt, den mest uhensigtsmæssige Opdragelse som man kunde tænke sig. Han blev over al Beskrivelse forkælet og fik hvad han ønskede. Flittig blev han derfor ikke, thi han blev hjulpet i alle Fag, men naar han alligevel blev den som han blev, laa det i, at alt blev givet i den reneste Kærlighed og ud fra de ædleste og smukkeste Motiver. ” J. Waagepetersen skriver videre som sine bedsteforældre: ”Ved Faderens tidlige Død i 1840 overtog han Vinforretningen, som dengang var en af de mest ansete i Landet. Men efterhaanden sygnede den hen og i 1870’erne blev den solgt tilligemed Rosendal og Ejendommen i St. Strandstræde. Derpaa flyttede han hen paa Dosseringen og et Par Aar før sin Død flyttede han og Bedstemoder sammen med mine Forældre ud paa Strandvej Nr. 90, hvor de havde et Par Stuer til deres Raadighed. Han var ligesom sin Fader en stor Elsker af Musik. Han ejede en fortrinlig Violin, en Stradivarius, som han havde arvet efter sin Onkel August Petersen, men da det begyndte at knibe for ham solgte han den, vistnok for 25.000 kr. Den ejes nu af Fru Frida Schytte-Kaulbach (München). Han Klædedragt var beskeden. Han gik aldrig med Smykker, kun med en kostbar Snustobaksdaase af Guld, som Sven nu har faaet. Stiv og indesluttet indgød han de Unge en dyb Respekt, skønt han dog aldrig straffede eller skændte. |
Rosendal for enden af søerne o. 1880. Ukendt fotograf. København Før og Nu.
Fotografi fra KB af husrækken for enden af Sortedamssøen - rækken ind mod byen.
Kortet er udsnit af S. Sterms kort fra 1841 over Østerbro. Københavns Stadsarkiv. Rosenengen hørte til Rosendal og er det areal, Mozart Waagepetersen udstykkede fra 1857. Rosendal har matr. no. 109. Mozart Waagepetersen købte også en smal strimmel jord af det Classenske Fideicommis—stykket mellem Rosenengen og Øresund. |